søndag den 1. december 2013

1. Søndag i Advent

Så blev det første søndag i advent og i tillæg også 1. december, så hvis du ikke allerede har fået eller haft  travlt med juleforberedelserne, så har du det nok nu :-)

Jeg har i hvert fald fået lidt travlt og ikke kun med juleforberedelser, faktisk har jeg siden August haft travlt med, at passe mit vikarjob og haft rigtigt mange timer, så her er der ikke dukket den mindste smule juleri op endnu. Fra i morgen har jeg (u)heldigvis fri nogle dage og så skal der pyntes, for traditionen tro, har jeg selvfølgelig købt nyt julepynt igen i år, kan bare ikke lade være.. tihi!

Kender du det, 'der er masser af tid', men pludselig er tiden bare gået!!!
Haven er derfor også blevet lidt forsømt, så de sidste planter skal også lige sættes frostfrit inden Kong Vinter igen tager ordentligt fat i vores dejlige lille land og lander kaskader af hvidt pulver i by og på land.

Jeg vil med nedenstående billede fra HAVEFOLKET ønske dig en dejlig varm december.